Madopskrift på Waves
Giv dine gæster noget, de ikke forventer...

Mørktstegt glaseret svin med sorte ris, lilla gulerøddder og mørk kalveglace

 

 

Du skal bruge:

 

4 store koteletter på skaft – nakkekotteletter er også brugbare
8 lilla økologiske gulerødder
200 g. vilde ris
Lidt grøntfond evt. en terning.
2 dl. kalveglace fra slagteren – du kan jo også lave det selv (tager ca. 3 dage)


Til glaseringen:
30 g. brun farin
5 spsk. Heinz ketchup
2 spsk. HP sauce
Lidt citronsaft
Lidt Tabasco
3 fed knuste hvidløg
Lidt friskrevet ingefær

 

 

Sådan gør du:

 

Alt til glaseringen blandes og koteletterne lægges i lage i min. 4 timer. Evt. natten over. Gulerødderne skrælles nænsomt og vendes i olivenolie, hvorefter de bages i 2 timer ved 90 grader. Til slut ristes de i lidt smør på panden før de serveres. Glacen lunes og koges ind efter behov. Kotteletterne tilberedes på en grill eller grillpande til de er saftige og har fået et markent mørk farve der fremhæver smagen af glaseringen. Husk at lade kødet hvile i ca. 10 minutter.

 

Opskriften er til 4 personer.