Madopskrift på Waves
Grill a La Lorang..

Grillede østers

Snack eller forret til 4 personer:

Hvis du er til østers, så spis med. Hvis du ikke er til østers, men føler, at du skal give dem en ny chance, er det her en super fed måde at genstarte på. De tilberedte østers får nemlig en smule mere bid - så her er der faktisk mulighed for at tygge i noget. Servér østersene med alle tre slags dip eller vælg den, du bedst kan lide.

 

Sherryvinaigrette

3 spsk. sherryeddike

3 spsk. olivenolie

1 spsk. finthakket skalotteløg

Salt

 

Lime dressing

1/4 dl limesaft

20 dråber tabasco

1 spsk. finthakket forårsløg

 

Citrondressing

1 citron 3 spsk. olivenolie

Salt

 

12-24 østers

 

Sherryvinaigrette: Rød eddike, olie, løg og salt sammen.

Limedressing: Rør lime, tabasco og forårsløg sammen.

Citrondressing: Halvér citronen og grill den på skærefladen. Den skal tage godt med farve. Pres saften fra den varme citron og rør den med olivenolie. smag til med salt.

 

Østers: Læg hele østrs på den varme grill og lad dem grille i 4-6 minutter (alt efter hvor varm grillen er). Du kan se, at de er klar, når de åbner sig en smule, og der begynder at boble lidt vand ud af dem. Tag dem af - det er nemmest med en grillhandske - og lad dem køle lidt af. Åbn østersene med en østerkniv, løsn dem og servér dem straks med de tre dressinger.

TIP! Sæt dine østers på is eller salt. De kan godt spises kolde, selvom de er grillede.

 

Opskriften er venligst udlånt fra "Grillbar" af Louisa Lorang.

Foto: Anders Schønnemann