Noget stort er på vej i WAVES!

Du kan godt glæde dig. WAVES er på vej til at blive endnu bedre!

Vi bygger om, flytter rundt og gør plads til nye butikker og nye oplevelser. Det betyder, at tingene ikke helt er, som de plejer. Der kommer til at ske en del undervejs – men bare vent. Det her bliver godt.

Her sker noget stort! Allerede 25. november åbner Café Kaiser, og senere følger både Hermans Hule og Hi five. Læs mere om de tre koncepter nedenfor.

Café Kaiser åbner 25. november

Glæd dig til Café Kaiser, der åbner 25. november på cafétorvet. Her kan du nyde alt fra brunch og højtbelagt smørrebrød til sandwich, salater, hjemmelavede burgere og andre lækre retter.

Hermans Hule – et kæmpe legeland

Glæd dig til et kæmpe indendørs legeland, hvor især de mindste kan boltre sig. Hermans Hule byder blandt andet på klatrestativer, rutsjebaner og områder til både aktiv og rolig leg. Imens kan de voksne tage en pause i hyggelige omgivelser.

Forventet åbning februar 2027.

Hi five – en stor verden af gode fund til lave priser

Hi five åbner en stor butik med lave priser og masser af gode fund. Her kan du gå på opdagelse blandt tusindvis af varer til bolig, husholdning, skønhed, hobby, fest, sæson og kæledyr. Sortimentet skifter løbende, så der er altid noget nyt på hylderne.

Forventet åbning februar 2027.

Vi gør plads til noget godt.

Vi gør plads til nye butikker og nye oplevelser i WAVES. Derfor bygger vi om, og en række butikker flytter til nye placeringer. Det gælder Kaufmann, Gejser, Diva Nails samt Aurum Guld og Sølv.

Fyrtårnet får en ny plads

Primo november pakker vi legepladsen Fyrtårnet ned for at gøre plads til ombygningen. Men bare rolig – det er ikke et farvel. Fyrtårnet bliver en del af Hermans Hule og vender tilbage, når det nye legeland åbner.