Midlertidig busholdeplads på WAVES parkeringsområde

Tag den hurtigste genvej, når du skal til stationen fra den midlertidige busholdeplads

Måske har du bemærket den midlertidige busholdeplads, der lige nu er på WAVES parkeringsområde ved indgang D? Her vil busserne køre til og fra, frem til og med marts 2022.

Dette skyldes byfornyelsen der sker i området ved stationen, som består af et helt nyt boligområde og en ny station. Alt dette skal være med til skabe nye skønne rammer, for mange af områdets beboere. Vi glæder os derfor meget over de nye tiltag, som både er med til at gøre bydelen mere attraktiv og tryg. Vi glæder os også meget til at byde alle vores nye naboer velkommen, når byfornyelsen er færdig.

For at alt dette kan blive en realitet, har WAVES i samarbejde med Greve kommune, sikret at der fortsat er busterminaler i perioden hvor stationsområdet fornyes.

Du kan læse meget mere om den nye lokalplan lige her.

 

Er du én af de mange, der hver dag går til stationen fra busholdepladsen og omvendt?

Du kan med fordel gå igennem WAVES, uden at det tager dig ekstra tid. Du skal blot benytte indgang D og sørge for at gå ud af indgang E på 1.sal, hvor du kan komme direkte til gangbroen, der fører til stationen.

Så kan du nå at få varmen, snuppe dig en kop kaffe, blive inspireret af vores mange butikker og hente din pakke i GLS pakkeshoppen. Vi kan dog ikke love, at rejsetiden ikke vil blive længere - hvis du skulle blive fristet i én af vores mange skønne butikker.

Husk at du i WAVES finder noget for alle, så du med fordel kan få klaret alle dine indkøb på din vej. Vi glæder os til at byde dig velkommen, også selvom det kun skulle blive til et kort besøg.

 

Parkeringsforhold

Vi beklager meget de gener der kan opstå for vores kørende kunder, men henviser her til tagparkeringen - hvor der altid er ledige parkeringspladser. Alle vores parkeringspladser er med gratis parkering uden tidsbegrænsning.

 

Vi glæder os til at se dig i WAVES!

Læs også

Bogsigneringer hos Bog & Idé
Læs mere
Køb dit juletræ i WAVES
Læs mere