Guide: Efterårsmode og vintermode - De største trends for kvinder

Her har du nogle af de største trends i vinterhalvåret for kvinder.

Der er masser af spændende nye modetrends i år - så du går ikke ned på grunde til at shoppe løs, eller måske finde noget retro-trendy frem fra gemmeren.

I år er der nemlig mange klassikere der har fået en moderne make-over, og du kan se frem til masser af labre detaljer på både vintertøj, vintersko- og støvler.

Vi har samlet de allerstørste tendenser inden for efterårsmode og vintermode for kvinder her under.

De største trends inden for efterårsmode / vintermode:

Årets efterårsmode og vintermode for kvinder byder på lidt af hvert. Et fællestræk er detaljerne, der gerne må være unikke og til at få øje på.

1) årets vinterfarver og mønstre

Vinterfarverne inden for modebranchen er holdt i de klassiske naturbetonede og dusede farver. Men spæd op med en karrygul, blå eller en pangfarve, så du ikke går i ét med tapetet.

Er du til mønstre og print, så er især tern, polkaprikker og tigerstriber super hot i år.

2) efterårsmode med fede detaljer

Efterårsmoden og vintermoden er sprængfyldt med finurlige detaljer og unikke looks.

I år er det all in på både frynser og flæser. Du husker måske denimjakkerne og læderjakkerne med frynser langs ærmerne - eller cowboystøvler med frynser. De er tilbage – i stor stil.

Har du en skjorte med flæser liggende bagerst i skabet, så er det også frem med den. Gerne med et fedt bælte i taljen for at fremhæve dine feminine former.

3) Kapper og ponchoer er en del af årets vintermode

Trænger vinterjakken til en udskiftning, er det måske en kappe eller poncho, du skal gå efter. Der er nemlig gået western og Marvel i den, i forhold til årets vintermode inden for overtøj til kvinder.

De oversized maxi-frakker er også et rigtig godt bud på en moderne stil, og gerne med en høj hals og måske i et quiltet materiale. Men glem ikke trenchcoaten, der har fået et comeback.

4) Faux – imiteret læder og pels

Årets efterårsmode og vintermode er især præget af PU læder og imiteret pels. Uanset om du falder over en fed jakke i imiteret pels eller en skinny PU-nederdel, så er de 2 materiale typer super hotte her til vinter.

5) Vinter- og efterårsmode med fokus på oversize og puf

Oversized jakker, kjoler og bukser er om noget trendy her til efterår og vinter. Er du ikke til oversize som sådan, kan du i stedet hoppe med på modetrenden med pufærmer på alt fra kjoler til blazere og sweaters.

Buksestilen er også med i den oversized bølge, hvor ben med vidde (á la 70’erne) stadig fylder meget inden for årets efterårs- og vintermode. 

6) Asymmetriske kjoler

I vinterhalvåret har også de asymmetriske kjoler fundet vej tilbage til modebilledet. Skæve og finurlige snit er generelt kendetegnet, så hvis den ellers lige kjole sidder skævt, er du helt med på moden.

7) Vintermode inden for sko og støvler

Årets efterårs- og vintermode inden for sko og støvler følger forårets og sommerens trend med loafers med spænder og farverige støvler med robuste plateau-hæle.

Knæstøvlerne er også stadig super hotte, og både halvfemsernes ‘fald-ned’-støvler og vidde bukser stoppet inden i støvlerne, får et comeback.

8) Fede vinteraccessories

Det er de mindre taskers tid lige nu, så find din lille clutch eller håndtaske frem. Din taske må gerne skille sig ud med f.eks. en pangfarve eller spændende detaljer eller endda frynser.

Hoop-øreringene er tilbage, så også her går halvfemsernes stil igen. Trenden med de markante og store smykker er generelt på sit højeste, så du kan altid skyde skylden på smykkerne, hvis du føler dig lidt tungere end ellers her i vintersæsonen. 

Efterårsmode og vintermode – du finder alle stilarter i WAVES

Få syn for sagen og besøg WAVES, hvor alle tøj-, sko- og accessoriesbutikker bugner med de nyeste trends inden for efterårsmode og vintermode.

Hent inspiration til at få et trendy look her i efterårs- og vintersæsonen, og hav en fest med at prøve de mange nye stilarter af i prøverummet.

Guide: Modetøj til børn – Nye trends til forår og sommer

Læs mere

Læs også

Guide: Vinterjakker mænd og kvinder – Stil og tendenser

Hvilken stil er moderne, når det gælder vinterjakker til mænd og kvinder? Det har vi set nærmere på.

Læs mere
Guide: Nytårstøj til mænd

Nytårstøj til mænd – masser af inspiration til et moderne nytårsoutfit

Læs mere
Guide: Nytårskjoler og nytårstøj til kvinder

Inspiration til moderne og festlige nytårskjoler og trendy nytårstøj til kvinder.

Læs mere