Hvis du ikke spiser kød, er der helt automatisk en masse af den traditionelle julemad, der ryger af menuen. Men det betyder heldigvis ikke, at du ikke kan finde lækre alternativer, der stadig skaber en skøn julestemning.
En ægte juleklassiker er flæskestegen, der selvsagt er et no-go for dig, der ikke spiser kød. Her er et par alternativer til stegen, du kan se frem til at sætte tænderne i juleaften. Og det bedste af det hele er, at det er helt uden kød – og ingredienserne er nemme at finde i de fleste dagligvarebutikker.
Hvis flæskestegen skal skiftes ud, kan du med fordel overveje en vegetarisk julesteg i stedet. Her har du et forslag på en steg, der kan få tænderne til at løbe i vand.
Tænd ovnen på 175 grader (almindelig ovnvarme).
Start med at riste og afskal hasselnøddekernerne. Samtidig renses champignoner og gulerødder, inden de skæres i små stykker. Steg både champignon og gulerødder ved jævn varme i cirka fem minutters tid.
Skær løg i grove stykker.
Tilføj alle ingredienser bortset fra havregryn og olie i en foodprocessor eller lignende. Kør massen igennem inden den har den ønskede konsistens. Det anbefales dog, at der stadig er få stykker af nødder eller grøntsager til stede i massen.
Overfør massen til en skål og tilsæt havregryn. Rør grundigt rundt, hvorefter massen skal hvile i cirka et kvarter, men gerne længere, hvis du har tid til det. Hvis massens konsistens ikke er fast uden at være stiv efter hviletiden, kan du tilsætte lidt flere havregryn.
Hæld massen i en smurt form, eksempelvis en rugbrødsform, og pensl den med olie. Hvis du vil, kan du lægge stykker af æble på stegen og drysse den med halverede hasselnødder, så det bages med. Alternativt kan du lægge det på den færdigbagte steg lige inden servering.
Bag stegen i cirka 30-40 minutter, og servér.
Hvis du er helt vild med butterdej, så kan du prøve disse butterdejs-linsestege til jul.
Skræl de søde kartofler, og riv dem på et groft rivejern. Løg og bladselleri skæres i fine stykker.
Tilsæt alle ingredienser undtagen valnødder i en foodprocessor. Kør farsen igennem, indtil den har en jævn konsistens med små synlige stykker sød kartoffel og bladselleri.
Hæld farsen over i en skål og rør de grofthakkede valnødder i.
Tænd ovnen på 200 grader (almindelig ovnvarme).
Del farsen i fire portioner, og form dem til faste ovaler. Hver oval pakkes ind i et stykke butterdej, så al farsen er dækket hele vejen rundt. Luk butterdejen, og brug et pisket æg til at lime samlingerne sammen.
For at gøre stegen ekstra festlig, kan du skære et mønster i butterdejen.
Placér butterdejspakkerne med samlingen nedad på en bageplade med bagepapir og pensl æg ovenpå.
Bag butterdejspakkerne, til de er flotte og gyldne – det burde tage omkring 25 minutter. Hold øje med, at de ikke bliver brændt.