Hent din pakke i WAVES

Postnord

Her er det muligt at sende og afhente pakker, købe frimærker og postlabels samt diverse kuverter, æsker osv. Pakkecentret ligger i forlængelse af Bilkas kundeservice/kiosk. Det betyder, at du nu kan hente pakker i Bilka, som er bestilt til direkte afhentning på posthuset. Alle posttilbud kan benyttes i Bilkas åbningstid kl. 8-22 alle dage.

Pakker bestilt til hjemadressen, der ikke kan afleveres, vil fortsat blive lagt til afhentning på det posthus, hvor du i dag er vant til at hente dine pakker.

Postnords pakkecenter er placeret i forlængelse af Bilkas kundeservice/kiosk ved indgang A. 

GLS

Du ved sikkert, hvordan det fungerer, men har du spørgsmål angående dine pakker, er der, inden for åbningstiden, personlig betjening. Helt som du plejer, får du besked fra GLS på SMS eller mail, når din pakke er klar til afhentning i pakkeshoppen. Du skal blot medbringe dit pakkenummer og ID, så udleveres din pakke. Som i andre GLS-pakkehops ligger din pakke i pakkeshoppen i 10 dage, og herefter sendes den tilbage til afsenderen.

Skal en pakke retur, eller skal du sende en ny pakke, kan dette også håndteres i den nye GLS pakkeshop i WAVES. Du skal blot sørge for, at din pakke er forsvarligt lukket, og at du har købt og printet en pakkelabel hjemmefra. Du får en kvittering ved indlevering af pakken, som du bør gemme, indtil pakken er overleveret til modtageren. 

Se eventuelt GLS’ generelle betingelser for pakketransport.

Åbningstider:

Mandag - fredag kl. 10-19 
Lørdag og søndag kl. 10-17

GLS Pakkeshop er placeret ved indgang E. 

Instabox

Instabox er en fragttjeneste, du finder hos udvalgte netbutikker. Instabox tilbyder levering samme dag hos 89% af alle vores samarbejdspartnere.

Pakken får du nemt udleveret med en pinkode, som du får på sms.

Din pakke ligger i boksen i tre dage (helligdage regnes om halve dage). Efter tre dage hentes  pakken hjem på lageret, og du kan så inden for 10 dage bestille en ny levering til samme eller et andet skab, uden ekstra omkostninger. Instabox giver dig altid besked, dagen inden pakken hentes, og du kan altid kontakte Instabox, hvis du har særlige ønsker.

Instabox er placeret ved indgang M.

 

Gratis parkering

Du behøver ikke bruge en masse unødvendige penge på parkering, når du besøger WAVES. Vi tilbyder nemlig altid gratis parkering.

Læs mere