MENU
Sommerfest og temafest ideer anno 2019
Sommerfest og temafest ideer anno 2019

Sommerfest og temafest ideer anno 2019

Nu hvor aftenerne er lune og lyse, så kan gode sommerfest eller temafest-ideer, måske friste dig til at samle venner og familie. 

Om du vil holde en uformel sommerfest, eller du vil arrangere en temafest med guidelines for dresscodes og festudsmykning, ja det er jo smag og behag. Det vigtigste er, at du og dine gæster får en hyggelig og sjov aften ud af det. Men du kan gøre dit for, at det bliver en fest lidt ud over det sædvanlige.

Dekorationer og bordpynt udgør rammen om din sommerfest. Derfor er det en god ide, at præsentere gæsterne for en gennemført stil, så du skaber den helt rette sommerstemning.

Herunder får du ideer til at holde en kulørt sommerfest med et strejf af Hawaii og inspiration til at arrangere en sommerlig fest med Mexico- eller Hollywoodtema. Nederst på siden finder du også ideer til festlege for voksne - så I kan få et godt grin sammen. 


👉 Mangler du ideer til en hyggelig og sjov grillfest, så klik her

👉 Få 5 tips til lækre sommerdrinks med vodka, klik her

Ideer til en farvestrålende sommerfest 

Inviter familie og venner til en sommerfest med et touch af det farvestrålende Hawaii. Bare ordet ‘Hawaii’ får tankerne ledt hen på kulørte drinks, sandstrande, sol og eksotiske blomster. Du kan sikkert ikke vente med at hoppe i hula-skørtet eller en regnbuefarvet Hawaii-skjorte. Og du kan næsten se de kulørte lamper for dig.

Om du holder en Hawaii-fest i stuen, udestuen eller i haven, det spiller ingen rolle, for du opnår nemt en autentisk og festlig Hawaii-stemning. 

Dekoration og bordpynt til en Hawaiifest: 

Pynt op til sommerfest med tropiske blomsterkranse, tropiske blade (eventuelt kunstige) og farverige lamper af rispapir eller lyskæder med små kulørte lamper.

Det vigtigste med et Hawaii-tema er selvfølgelig farverne. Her skal du vælge tropiske, stærke farver som pink, orange solgul, rød og ikke mindst turkis (som bounty-strandene). Så kan du pynte bordet, ved at strø farverige blomsterblade ud på dugen lige inden gæsterne ankommer. Fyld eventuelt nogle sylteglas, vaser eller glasskåle med fint sand, muslinger eller konkylier og placer dem rundt omkring i stuen eller på terrassen. Sæt en skål eller to frem med eksotiske frugter som ananas, mango og kokosnødder. Så kan det næsten ikke blive mere sommerfestligt, og du har skabt fundamentet for en skøn sommerfest.

Levende lys skaber selvfølgelig altid en god stemning. Holder du din Hawaii-fest udendørs, så er havefakler (tikifakler) eller lanterner næsten et must. 

Lækre Hawaii-inspirerede sommerdrinks og snacks: 

  • Sommerdrinks: Blue Hawaii, Piña Colada, Daiquiri og Mai Tais.
  • Sommersnacks: Ananas og melonstykker, grillede tomater, rejer i kokos (opskrift her

Ideer til temafest med inspiration fra sommerlige Mexico 

En temafest lægger op til, at både du og dine gæster gør noget ud af både festudsmykning og især udklædning.

En sommerfest med Mexicanertema er super herligt. Her er det nemt at finde både udklædning og en Mexico-inspireret menu (tacos, tortillas, nachos mv.) og festligt pynt.

Du kommer langt med nogle kulørte tæpper og puder på gulvet eller terrassen og en farverig dug på bordet. Kan du samtidig finde et par sombreros og Maracas, et par kaktusser og nogle farvestrålende guirlander, så kan du sætte gang i en herlig Mexico-inspireret temafest. Glem ikke de kulørte lamper eller lanterner til at skabe den perfekte atmosfære.

Mangler der lidt farver, kan du altid puste en masse balloner op eller gøre det ekstra indbydende med farverige sommerblomster i vaser eller krukker. 

Sommerdrinks og snacks til en mexicansk temafest: 

  • Sommerdrinks: Tequilashots, Sol eller Corona øl med lime, Tequila sunrise og Margaritas.
  • Sommersnacks: Nachos med hjemmelavet tomatsalsa (opskrift her), kæmperejer på spyd (opskrift her) eller små avocado-quesadillas (opskrift her). 

Hollywood-temafest med et strejf af sommer 

Her får du inspiration til at holde en temafest med Hollywood som omdrejningspunkt. Nu hvor det er sommer, kan du jo styre temaet lidt i den retning. 

Temafest med pynt og dekoration der oser af glamour 

Når der er dømt Hollywoodtema, er du næsten nødt til at få fat på en rød løber. Forvandl din entré eller terrasse til en walk of fame med store guldstjerner (evt. af karton eller pap) på vægge/mure og gulve. Sæt evt. en projektør op, så der er et spotlight. Så er der også en perfekt baggrund til ‘paparazzi-fotografer’ – og de selfie-glade gæster.

Pynt stuen eller haven med masser af glimmer og guld, så din sommerfest bades i glamour og blingbling. Det kunne f.eks. være konfetti på bordene og lametta over planter, krukker, malerier eller stolene. De traditionelle Hollywoodfarver er hvid, guld, rød og sort - så duge, servietter, stearinlys og andet pynt skal selvfølgelig holdes i de glamourøse farver. 

Glamourøse sommerdrinks og snacks til en Hollywoodfest: 

Sommerdrinks: Champagne/asti/cava (server evt. med frosne bær), Hemmingway Daiquiris og Cosmopolitans.

Sommersnacks: Forgyldte popcorn (drys med spiseligt guldstøv), jordbær med chokoladeovertræk, kiks og caviar og blinis med ørred (opskrift her

Aktiviteter og festlege til din sommerfest 

Hvis du og gæsterne er i legehumør, så er der flere sjove festlege, der er oplagte til en sommerfest: 

  • Limbo – en klassiker (skru evt. stangen af et kosteskaft – og så er I klar til leg) 
  • Agurkestafet – hver deltager skal løbe med en agurk mellem benene. Den der kommer først har vundet. Lav evt. en stafet hvor gæsterne er delt op i hold. 
  • Slå-søm-i træstub-festlegen - Du skal bruge en stor træstub, en æske med lange søm og en hammer. Og så ellers en gruppe oplagte sommergæster klar til at dyste om, hvem der kan få et søm i med færrest slag.

Bilka har lavet en hel liste med udendørs festlege for voksne og barnlige sjæle - se dem alle her.

Er du klar til sommerfest? 

Du finder alt det, du skal bruge af dekorationer og pynt til en sommerfest ‘Hawaii-style’, ‘Mexicostyle' og til en temafest med Hollywood i bl.a. Bilka, Blomsten By Ilse Jacobsen, Bog & Ide, Flying Tiger Copenhagen, Imerco Home, Loppebølgen, Normal, Søstrene Grene og Værsgo.

I Aldi, Betlehem Minimarked, Bilka, Flying Tiger Copenhagen, Lidl og hos Private Selection finder du desuden alle ingredienser til lækre sommerdrinks og ikke mindst til din festmenu.

Se en liste over alle butikker i WAVES her.  

Du kan også finde inspiration til moderne pynt og udsmykning i Bilkas Trendkatalog. Se det her.

Psst! Vil du ikke gå glip af andre inspirationer fremover, så tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret som en af de første!

Du får det hele lige her ...
Der er altid en grund til at besøge WAVES
110 butikker - lækre restauranter, biograf og sjove events
Altid et godt tilbud at køre efter ...
Pæn blazer fra Kaffe✨
Designersmarket
Pris: 799,95kr
Spar 30%
Drinks
Cafe E
10% til studernede og pensionister
Diva´s Nails
Frakke
Bruun & Stengade
Pris: 750 kr.
Professionelle klipninger
Frisør Totex
Pris: 150/u skæg
Ugens ret 🌾
Café Korn
Pris: 169 kr.
Pro touch
Intersport
Pris: 599’95
Acryl negle
Fashion Nail & Beauty
Pris: 550 kr.
Jaguar Dameur
Guldfuglen Guld og Sølv
Pris: 2998 kr.
MELTON HAGESMÆK
Kære Børn
Pris: 129,95 kr.
Lækker sat jakke og bluse fra Joseph Ribkoff
Bonde Boutique
Pris: 2899-
SKAL DU PÅ STUDIETUR?
Forex Bank
Der er altid masser af underholdning for hele familien
Det sker i WAVES ...
Julemanden
Gem i kalender 11/30/2018 1:00:00 PM 12/22/2018 4:00:00 PM Denmark/Copenhagen Julemanden kommer til WAVES Kom i julehumør og husk at fortæl julemanden dine ønsker🎅 Det sker i WAVES
30. november - 22. december
Julemanden kommer til WAVES
Kom i julehumør og husk at fortæl julemanden dine ønsker
Newsletter
Få nyhederne
DIREKTE I DIN INDBAKKE
Tilmeld dig WAVES nyhedsbrev, få sidste nyt fra WAVES og vær med i konkurrencer om fede præmier 4 gange om året🙌. Psst: Giv os din fødselsdato og få en gave på dagen. (min. 15 år)
Fødselsdag:

  
Følg med på
@WAVESSHOPPINGCENTER
og få sidste nyt fra WAVES
Facebook
Følg WAVES på facebook
og få sidste nyt fra WAVES - direkte på din tidslinje.
Youtube
Følg WAVES på YouTube
og bliv inviteret inden for i en verden af skønne shoppingoplevelser.
Giv en gave, der ikke skal byttes. Giv et
GAVEKORT TIL WAVES
GAVEKORT TIL WAVES
Med over 80 butikker at vælge imellem, er der lidt for enhver smag...