Glæd jer til Sammen om Greve fredag 4. september 2026.
I WAVES inviterer vi hele byen til en oplevelsesrig aften fyldt med kultur, fællesskab og aktiviteter for både børn og voksne.
Husk, at WAVES holder åbent helt til kl. 20 på kulturaftenen.
Ansigtsmaling kl. 15–18
Drømmer dit barn om at blive en farlig tiger, Spider-Man eller en eventyrlig prinsesse? Når Sminkehjørnet gæster WAVES, er det kun fantasien, der sætter grænser. Kig forbi, og lad børnene blive forvandlet til lige det, de drømmer om.
Spind og vind kl. 15–19 på Torvet ved Bilka
Prøv lykken ved vores store lykkehjul. Vi uddeler 1., 2. og 3. præmier, som er sponsoreret af butikker fra hele WAVES, så der er masser af flotte gevinster på højkant.
Billie står naturligvis klar til at hjælpe og sprede godt humør. Tag familien med, prøv lykken, og se, om du går hjem med en af de mange præmier.
Mød Beredskab 4K kl. 15–20
Kom tæt på Beredskab 4K, som besøger WAVES med deres indsatsstøtteenhed og beredskabskadetter. Her kan hele familien blive klogere på beredskabets arbejde og møde nogle af dem, der står klar, når der er brug for hjælp.
Astronomi for alle ved indgang A kl. 16–22
Er du nysgerrig på stjerner, planeter og universet omkring os? Kig forbi ved indgang A, og bliv klogere på astronomiens fascinerende verden. Aktiviteten er for både børn og voksne.
Volantes kommer og optræder på den store scene på p-pladsen kl. 16.30-17.30
Cirkus Volantes optræder med deres familievenlige og energifyldte show "Slabam!"
Acting4you afholder audition kl. 17 i pop-up-butikken
Har du en skuespiller gemt i maven? Så kig forbi, når Acting4you afholder audition i pop-up-butikken. Alle er velkomne til at møde op og prøve kræfter med skuespillets verden.
Greve Pigegarde kl. 17–18 på Torvet ved Bilka
Oplev Greve Pigegarde, når de går en festlig runde gennem WAVES og afslutter med koncert på Torvet ved Bilka. Glæd jer til musik, flotte uniformer og god stemning.
Acting4you i koncert kl. 17.30 på scenen
Glæd jer til en stemningsfuld koncert med Acting4you på scenen. Kig forbi, og oplev deres musikalske indslag midt i WAVES.
Ballonmand kl. 17–20
Ballonkompagniet kommer forbi og tryller flotte og farverige ballonfigurer frem. Hvad enten du ønsker dig en ballonhund, en blomst eller måske en ballonsabel, er der masser af fantasifulde figurer at vælge imellem.
Balletopvisning med Den Klassiske Balletskole kl. 18–18.30
Oplev en elegant opvisning med Den Klassiske Balletskole, og kom tæt på den klassiske ballets smukke bevægelser og udtryk.
Carllo Yaboy spiller på den store scene på p-pladsen kl. 19-20
Oplev dansk/ghanesisk musiker Carlio Yaboy som er sanger, multi-instrumentalist, producer og sangskriver fra København.
Biltræf kl. 19–21 på WAVES’ parkeringsplads
Kom helt tæt på en række flotte og spændende biler på WAVES’ parkeringsplads. Uanset om du er passioneret bilentusiast eller bare nysgerrig, bliver der masser at se på og gå på opdagelse i.
Vi glæder os til at samle hele byen til en festlig kulturaften i WAVES.
Følg med via Facebook-siden sammen om Greve.