Foråret gør vinter til sommer og bringer mange skønne overgange med sig – i foråret markerer vi, at mange unge mennesker afslutter deres uddannelser og ifører sig den længe ventede hue.
Er du med som gæst? Og mangler du inspiration til gaven? Så følg vores guide, bliv inspireret og tag til årets fest med den helt rigtige studentergave.
De unge studenter har i flere år kæmpet med studier og eksaminer. Derfor er det en helt særlig dag, når de endelig kan få huen sat på hovedet. Hertil hører sig også lidt gaver, der kan være med til at fejre den festlige begivenhed.
Når du leder efter den helt rette gave, så kan du hurtigt føle, at du er på bar bund. Heldigvis kan du få lidt gode idéer til en skøn gave til de unge mennesker ved at besøge de spændende butikker i WAVES. Her er der noget for både drenge og piger i alle aldre, så du hurtigt kan blive inspireret.
Når du skal vælge en gave til den nyudklækkede student, så kan du med fordel overveje, hvad han eller hun har af personlige interesser. Det er nemlig en super måde til at finde frem til en personlig gave.
Mange studenter vil gerne have en pause fra bøgerne og i stedet tage ud og opleve verden. Her er en oplagt gaveidé en god oplevelse. Selv hvis du ikke har mulighed for at betale hele rejsen, så kan noget flot herretøj og smart dametøj til turen være en smart løsning. Eller hvad med et tilskud til billetten, så den unge student har råd til lidt mere?
Skal sabbatåret bruges på at arbejde, så kan en oplagt gave være noget, der passer til studentens fritidsinteresser. Bliver der blandt andet brugt meget tid på elektronik? Så kan du vælge alt fra sjove spil til en helt ny bærbar computer. Der er altså en løsning i alle prisklasser, så du ikke nødvendigvis behøver at bruge mange penge på at give en sjov gave.
Mange piger og drenge flytter hjemmefra kort tid efter, at de er blevet færdige med at gå på gymnasiet. Den perfekte studentergave kan derfor være noget, der hjælper dem til at stå på egne ben. Udstyr til boligen kan være en god gave, som virkelig hjælper det unge menneske på vej ud i voksenlivet. Overvej blandt andet lækre håndklæder og sengetøj eller potter og pander til køkkenet.
Når et ungt menneske er færdig med sin sidste eksamen, så vil han eller hun ofte gerne fejre at være blevet student. Af den grund kan en god flaske vin, søde sager og fedt tøj alt sammen være en super gave. Og du kan heldigvis finde det hele hos WAVES. Kig derfor forbi vores center, og find god inspiration til at fejre studenten.