Opskrift: Julebag

Julesmåkager Med Glasur

Julebag

Der er intet, der siger glædelig jul, som når duften af lækre julesmåkager spreder sig i køkkenet. Julebagning er en tradition, der vækker julestemningen til live. Vi giver dig opskrifter på blandt andet pebernødder og vaniljekranse, der falder i smagen hos både store og små. Kom i ægte julestemning med forskelligt julebag og gode opskrifter fra WAVES.

Sådan bager du de bedste pebernødder

Hjemmebagte pebernødder er en ægte klassiker i julen, der egner sig perfekt til egen julebag. De er perfekte, når børnene har brug for noget sødt, og hjemmebagte pebernødder har en helt fantastisk smag, der sagtens kan måle sig med almindelige småkager. Opskriften her er let at følge og kræver kun få ingredienser. God fornøjelse!

Disse ingredienser skal du bruge:

  • 175 g sukker

  • 1 æg

  • 2 spsk fløde

  • 250 g mel

  • ¼ tsk salt

  • ½ tsk stødt kanel

  • ½ tsk stødt peber 

  • ½ tsk stødt nellike

  • ½ tsk stødt ingefær

  • 100 g smør

 

Sådan gør du

 

  • Pisk sukker og æg sammen til du får en luftig masse. Rør derefter fløden i.

  • Bland mel, krydderier og (kold) smør sammen i din masse. Stil dejen på køl i minimum en time.

  • Rul dejen ud i stænger eller tynde pølser, så det er let at skære pebernødderne ud.

  • Placer dine pebernødder på en bageplade med bagepapir

 

Bag dine pebernødder i ovnen ved 200° i cirka 9-10 minutter.

Lav de sprødeste og mest smagfulde vaniljekranse

Duften af vaniljekranse vækker barndommens juleglæder til live. De søde småkager er et uundværligt indslag i julesmåkagerne. Med deres karakteristiske spiralformede mønster og den delikate smag af vanilje, spreder de julestemning i ethvert hjem. Denne opskrift på vaniljekranse er nem at følge og giver dejligt sprøde og smagfulde kager. Træk børnene med i køkkenet og nyd glæden ved at bage disse nostalgiske julefavoritter.

Disse ingredienser skal du bruge:

 

  • 1 Vaniljestang 

  • 200 g tempereret smør

  • 175 g rørsukker

  • 1 æg (medium størrelse)

  • 225 g hvedemel

  • 75 g mandler (der skal blendes til mandelmel)

 

Sådan gør du

 

  • Flæk vaniljestang på langs og skrab kornene fri med en lille kniv

  • Mas vaniljekornene med lidt sukker, så de skilles

  • Bland sukker, vaniljesukker, smør og æg sammen

  • Tilsæt mandelmel og rør lidt rundt

  • Tilsæt hvedemel og rør godt sammen

  • Hæld dejen på en sprøjtepose med stjernetyl. Hvis du ikke har en sprøjtepose, kan du bruge en normal frysepose – men så bliver kagerne også uden mønster.

  • Sprøjt kranse på en bageplade med bagepapir i en størrelse du finder passende (det kan godt tage et par forsøg at forme kransene ordentligt)

  • Bag dine vaniljekranse ved 200 grader i cirka 11-12 minutter. Hold løbende øje med farven på kransene. Tag dem ud, når de er gyldne.

  • Lad dine vaniljekranse køle af, når du har taget dem ud af ovnen. Først når de er kølige, bliver de sprøde.

  • Opbevar dine kranse i en tætsluttet beholder, så de ikke bliver bløde.

Køb din ingredienser i WAVES

Hos WAVES har vi et stort udvalg af butikker, hvor du kan finde ingredienser til præcis de julekager, du foretrækker. Vi har blandt andet flere forhandlere af dagligvarer, der har ingredienser til både nybegynderen og bagenørden. Hvis du synes, at vores bageopskrifter var lækre og lette at følge, har vi mange andre spændende opskrifter hos WAVES.

Så få forklædet på, og kom i gang med at bage julesmåkager og kreere retter til dig selv, din familie eller dine gæster allerede i dag.

Andre opskrifter

Opskrift: Mumie pølsehorn
Læs mere
Slikstokke Og Snefnug På Lyserød Baggrund
Guide: Juleslik
Læs mere
Guide: Nytårsmenu
Læs mere