Guide: Bedste tablet til børn

Et af børnene har snart fødselsdag - og så kommer det moderne forældre-dilemma; er det nu, at junior skal have sin egen tablet?

Gode råd til at træffe det rigtige valg

Men hvad er så egentligt den bedste tablet til børn? Hvilke funktioner skal den have? Hvilken model er mest børnevenlig? Hvor mange penge vil jeg bruge på det? Skal den betales kontant eller med abonnement? 

Herunder får du en lille guide, så du får et bedre overblik over mulighederne inden for tablets til børn i dag. 

Den bedste tablet til børn - hvad skal man være opmærksom på? 

Den bedste tablet til børn under 8 år, er én der kan tåle lidt af hvert, så du skal nok ikke vælge den aller dyreste. Samtidig er det en god idé, at finde en børnevenlig tablet, der kan programmeres til en kids-tilstand, så du trygt kan overlade den til dit barn. 

3 af de mest børnevenlige tablets 

Her har du 3 af de mest prisvenlige og selvfølgelig børnevenlige tablets – alle vejer under 500 gram og har en fin skærmstørrelse på 10,1” el. 10,2”. De er i letvægtsklassen, men stadig robuste og stabile: 

  • Lenovo tab M10HD 10.1: Med gode højtalere og en kids-mode funktion, er det en oplagt starter-tablet for dit barn. Lenovos tablet indeholder en indstilling, der hedder KIDOZ. Den hjælper med at sikre, at dit barn ikke får adgang til alverdens apps, internetindhold mv. Tabletten ligger i den lave ende af prisskalaen. Måske den bedste tablet til børn, der endnu ikke går i skole. 
  • Samsung Galaxy tab A 10.1: Også Samsung har lavet en børnevenlig tablet. To gode højtalere er med til at skabe en god filmoplevelse, og her er der også sørget for en Kids Mode-funktion med børnevenlig brugerflade og forældrestyrring af indholdet. Den har også et kamera og en fornuftig skærmopløsning. 
  • Apple Ipad 7th Generation: den dyreste af de 3 modeller, men den billigste af Apples tablets. Prisen afspejler selvfølgelig også funktionaliteten. Det er en børnevenlig tablet, der kan lidt mere end de 2 andre, så den er mere egnet til de ældre børn i skolealderen. Denne 7th generation tablet har en super god processor (hurtig WiFi) og høj skærmopløsning med Retina-skærm. Når der lystigt streames YouTube-videoer og børnefilm på Netflix, er denne et rigtig godt valg. 

Læs også

Guide: DIY-toiletrulle græskar
Læs mere
Guide: Skolestart
Læs mere
Guide: Hvad kan man lave i ferien med børn?
Læs mere