De største trends inden for mode
Der er masser af spændende nye modetrends i år - så du går ikke ned på grunde til at shoppe løs, eller måske finde noget retro-trendy frem fra gemmeren.
I år er der nemlig mange klassikere der har fået en moderne make-over, og du kan se frem til masser af labre detaljer på både tøj, sko- og støvler.
Vi har samlet de allerstørste tendenser inden for mode for kvinder her under.
Årets mode for kvinder byder på lidt af hvert. Et fællestræk er detaljerne, der gerne må være unikke og til at få øje på.
1) årets farver og mønstre
Farverne inden for modebranchen er holdt i de klassiske naturbetonede og dusede farver. Men spæd op med en karrygul, blå eller en pangfarve, så du ikke går i ét med tapetet.
Er du til mønstre og print, så er især tern, polkaprikker og tigerstriber super hot i år.
2) efterårsmode med fede detaljer
Efterårsmoden og vintermoden er sprængfyldt med finurlige detaljer og unikke looks.
I år er det all in på både frynser og flæser. Du husker måske denimjakkerne og læderjakkerne med frynser langs ærmerne - eller cowboystøvler med frynser. De er tilbage – i stor stil.
Har du en skjorte med flæser liggende bagerst i skabet, så er det også frem med den. Gerne med et fedt bælte i taljen for at fremhæve dine feminine former.
3) Kapper og ponchoer er en del af årets mode
Trænger jakken til en udskiftning, er det måske en kappe eller poncho, du skal gå efter. Der er nemlig gået western og Marvel i den, i forhold til årets mode inden for overtøj til kvinder.
De oversized maxi-frakker er også et rigtig godt bud på en moderne stil, og gerne med en høj hals og måske i et quiltet materiale. Men glem ikke trenchcoaten, der har fået et comeback.
4) Faux – imiteret læder og pels
Årets mode er især præget af PU læder og imiteret pels. Uanset om du falder over en fed jakke i imiteret pels eller en skinny PU-nederdel, så er de 2 materiale typer super hotte.
5) Mode med fokus på oversize og puf
Oversized jakker, kjoler og bukser er om noget trendy i år. Er du ikke til oversize som sådan, kan du i stedet hoppe med på modetrenden med pufærmer på alt fra kjoler til blazere og sweaters.
Buksestilen er også med i den oversized bølge, hvor ben med vidde (á la 70’erne) stadig fylder meget inden for årets mode.
6) Asymmetriske kjoler
I år er også de asymmetriske kjoler fundet vej tilbage til modebilledet. Skæve og finurlige snit er generelt kendetegnet, så hvis den ellers lige kjole sidder skævt, er du helt med på moden.
7) Mode inden for sko og støvler
Mode inden for sko og støvler er en stor trend loafers med spænder og farverige støvler med robuste plateau-hæle.
Knæstøvlerne er også stadig super hotte, og både halvfemsernes ‘fald-ned’-støvler og vidde bukser stoppet inden i støvlerne, får et comeback.
8) Fede accessories
Det er de mindre taskers tid lige nu, så find din lille clutch eller håndtaske frem. Din taske må gerne skille sig ud med f.eks. en pangfarve eller spændende detaljer eller endda frynser.
Hoop-øreringene er tilbage, så også her går halvfemsernes stil igen. Trenden med de markante og store smykker er generelt på sit højeste, så du kan altid skyde skylden på smykkerne, hvis du føler dig lidt tungere end ellers her i år.
Mode – du finder alle stilarter i WAVES
Få syn for sagen og besøg WAVES, hvor alle tøj-, sko- og accessoriesbutikker bugner med de nyeste trends inden for mode.
Hent inspiration til at få et trendy look, og hav en fest med at prøve de mange nye stilarter af i prøverummet.