Opskrift: Poké bowl med laks

Er du også blevet helt vild med de populære poké bowls? Så kan du lære at lave dem derhjemme med denne simple og lækre opskrift. Find dine råvarer hos vores dagligvarebutikker, og kom hurtigt i gang.

Inden du giver dig i kast med denne lækre ret, så bør du altid sørge for, at din fisk er egnet til at spise rå. Den bedste måde at sikre dette er ved at købe den hos en fiskeforhandler. Her kan du samtidig også få vejledning til, hvordan du bedst opbevarer og tilbereder din fisk. 

Hvad skal du bruge til en poké bowl?

I vores opskrift på en god poké bowl skal du bruge:

  • 150-200 gram laks
  • 5 spiseske soja
  • ½ rødløg
  • 2 spiseske sesamolie
  • 1 teske ingefær
  • 1 spiseske sesamfrø
  • 1 spiseske citronsaft
  • Peber
  • 2 deciliter ris
  • 1 avokado
  • ½ agurk
  • 2 håndfulde kål
  • 1 forårsløg
  • 2 håndfulde edamame bønner
  • Syltede rødløg

Sådan laver du en poké bowl med rå fisk

  • Start med at lave marinaden til din laks. Snit det halve rødløg fint og riv ingefæren, hvorefter du blander det sammen med soja, sesamolie, sesamfrø, citronsaft og peber. Skær laksen i den ønskede størrelse tern. Lad fisken marinere i 10-15 minutter.
  • Kog dine ris som anvist på pakken. Det kan give en bedre smag, hvis du skyller dine ris i koldt vand et par gange, inden du koger dem. Hvis du foretrækker kold ris til din poké bowl, kan du sætte dem i køleskabet, indtil de skal bruges.
  • Skær avokado i tern, agurk og kål i tynde strimler. Snit forårsløg fint. 
  • Anret din poké bowl. Start med en god bund af ris, hvorefter du tilføjer den ønskede mængde laks og fordeler det grønne, du ønsker i din ret. Du kan eventuelt drysse lidt ekstra ristede sesamfrø på toppen til pynt og tilføje et ekstra sjat soja. 
  • Velbekomme.

 

Hvis du ikke er vild med laks, kan du altid vælge et andet alternativ. Tun er eksempelvis også en populær fisk til poké bowl. Du kan også vælge at bruge kylling i stedet, hvis du generelt ikke er glad for fisk. Eller hvad med at stege tofu i lidt olie for at lave en vegetarisk udgave? Lidt friske koriander kan også bruges til at pynte den eksotiske ret.

Uanset hvad, så skaber de forskellige grøntsager og dit valg af protein en lækker og frisk ret. Bagefter kan du nemt servere poké bowl for dine venner og familie.

Opskrift: Pastasalat med laks

Se opskrift