Vi guider til den bedste bedste solcreme til børn og voksne.
Men hvad er egentlig den bedste solcreme? Skal den være vandfast? Hvilken faktor skal man vælge? Er der forskel på solcreme til børn og voksne? Er der allergifremkaldende stoffer i? Er den dyre bedre end den billige? Ja, det kan være lidt svært at finde rundt i, så vi har undersøgt emnerne for dig.
Når du vil finde den bedste solcreme til dine børn, skal du bl.a. tage deres alder i betragtning.
Sundhedsstyrelsen råder til at lade børn under 1 år blive i 100% skygge. Men du skal alligevel smøre solcreme på næse, kinder og pande, fordi solen reflekteres i sand og vand. Og så er det bedst at vælge en solcreme, der som minimum har faktor 30.
Til børn over 1 år anbefales en faktor 30 eller derover. Er Freja lys- eller rødhåret, vil en faktor 50 være det bedste valg. Generelt er den højeste faktor i solcreme bedst til børn. Så er du også på den sikre side. Børns pigment er nemlig først færdigudviklet i teenagealderen, så huden er meget sart og sårbar i de første år.
Og så er der lige det med at tage højde for situationen. Der er nogle overordnede tips, når I skal nyde solen, der både gælder for børn og voksne
Hvis I skal til stranden eller i poolen, så anbefaler vi klart, at både børn og voksne bruger en vandfast solcreme. Men husk; selvom solcremen er vandfast, vil effekten aftage, hver gang I tørrer jer i håndklæder, og hver gang I er i vandet. Smør derfor gerne solcreme på mindst hver 2. time. Det gælder også, hvis I er meget aktive, fordi sved også reducerer solcremens effekt.
Den bedste solcreme til voksne er 100% individuel. Det er nemlig din hudtype og/eller din hårfarve, der afgør, hvad der er den bedste solcreme til voksne.
Bliver du nemt rød, er din hårfarve sandsynligvis lys eller mellemblond/lys brunt. Det betyder, at din huds pigmenter er forholdsvist sarte. Derfor anbefales det, at du indleder din solbadning med en faktor 30 eller derover. Når din hud så har vænnet sig til at blive udsat for mere sol end ellers, kan du skifte over til en faktor 20.
Har du mørkt hår, og bliver du ikke helt så nemt rød, så er din huds pigmenter lidt mere modstandsdygtige overfor solens stråler. Derfor er det fint at indlede med en faktor 20. Efter nogle dages soltilvænning med en faktor 20, kan du afprøve om du kan gå ned til en faktor 15.
Er du et sted imellem de to typer, så vælg altid en solcreme til voksne med en høj faktor. Så er du home safe.
Uanset hvad, kan vi godt slå fast, at solcremens kvalitet og virkningsgrad slet ikke kommer an på prisen. I hvert fald ikke det, du finder på hylderne i Danmark. Den bedste solcreme kan sagtens være den billigste. Især her i EU, hvor der jo er en masse krav til bl.a. solcremer.
Skal du på ferie udenfor EU, vil vi anbefale dig at pakke godt med solcreme i kufferten hjemmefra. Så er du helt sikker på, hvad der er i, og at det rent faktisk virker.
Hvis du stadig mangler den bedste solcreme til dig og børnene, så kig forbi hos Normal. Udover at de har solcremer til børn og voksne i alle faktortal, så er der også forskellige typer, hvis du er mere til spray eller gel frem for lotion. Samtidig kan du også se lidt på vores udvalg af aftersuns. Og så kan du finde alverdens praktiske ting i rejsestørrelse - lige til håndtasken, håndbagagen eller strandtasken.
Vi ses i Normal i WAVES!